NYHEDER
Vellykket workshop
PrintvenligVellykket workshop
Robot workshop onsdag 18. august hos Hassing-Gruppen
Der blev indbudt til en inspirationsdag hos Hassing-Gruppen, omhandlende fleksibiliteten og den lette og økonomiske overkommelige robot fra Universal Robots samt værktøj og tilbehør fra Hoff Vakuum Teknik.
Det blev en særdeles vellykket workshop, der blev afholdt og alle deltagerne gik derfra med ny inspiration og tilfredshed over hvad man havde set, det gjaldt både de fremmødte kunder, Universal Robots, Hoff Vakuum Teknik og folkene fra Hassing-Gruppen.
Der var indbudt et antal håndplukkede virksomheder og der var et stort positivt fremmøde, som alle går i overvejelser omkring anskaffelse af robotter.
Der blev besvaret mange spørgsmål, så som:
• Hvorfor må robotten køre uden afskærmning?
• I hvilke situationer må den det og i hvilke må den det ikke?
• Hvilke muligheder er der for værktøjsskift?
• Hvilke værktøjstyper kan robotten udstyres med?
• Hvor hurtigt og simpelt kan robotten installeres og hvor nemt er det at flytte robotten fra en opgave til en anden?
• Hvor stor er investeringen og ”pay back time” ?
• Samt mange flere spørgsmål……..
Programmeringen af robotten er uhyre simpel og det skabte beundring blandt alle de fremmødte og disse kunne hurtigt få et indblik i dens fleksibilitet samt alsidighed og hurtigt pege på, hvor i netop deres egen produktion de ville kunne få glæde af robotten.
Alle deltager fik selv mulighed for at programmere robotten og det vakte stor begejstring at se med egne øjne, hvor nemt det egentlig er. Her blev der også belyst mange spændende opgaver som der nu skal arbejdes videre med.
En af de rigtigt spændende applikationer, der blev belyst, var: hvordan en ældre drejebænk og en ældre fræser ved hjælp af en robot, kan forandres til en form for et bearbejdningscenter for en meget lille investering og så give de ældre maskiner et par år til i produktionen.
Hassing-Gruppen har allerede fået yderligere henvendelser fra nye potentielle kunder, som er interesserede i at deltage i en ny workshop, og det er der heller ingen tvivl om at der vil blive afholdt i den nærmeste fremtid.
Skulle De have behov for at få belyst, om netop Deres virksomhed kan spare penge ved at investerer i en Universal Robot, kan de kontakte Søren Mikkelsen 2053 5699 eller Christian Aarup 2966 6989.